Veletableret Ost & Delikatesse Institution I Charlottenlund
/i Butikker, På forside, Sjælland /af Mark ThillemanEn Sjælden “Plug & Play” Forretningsmulighed på Jægersborg Allé
Vi har nu fået en enestående ost og delikatesseforretning til salg. Dette er en enestående mulighed for at overtage en ikonisk og veletableret detailforretning på en af Charlottenlunds mest attraktive adresser. Amandus Ost & Delikatesser er meget mere end blot en ostebutik, det er et blomstrende mad univers, som nu tilbydes som en komplet “Plug and Play”-løsning.
70 års historie og stabilitet:
Forretningen blev grundlagt helt tilbage i 1953 under navnet “Alléens Ostebørs” og har siden da markeret sig som en hjørnesten i lokalområdet. Amandus fejrede for nylig sit 70-års jubilæum, hvilket vidner om en hidtil uset resiliens og stabilitet i detailbranchen.
Dokumenteret levedygtighed: Gennem mere end 70 år har forretningen skabt et solidt fundament og overlevet skiftende markedstider men alt fra Corona-periode til stigende energi/råvarer priser.
Du overtager et færdigt koncept med en stor og dedikeret kundekreds af loyale stamkunder, som sætter pris på den personlige service og høje kvalitet. Kunderne mødes i dag af uddannede fagfolk (kok/tjener), som sikrer kvalificeret rådgivning.
Amandus Ost & Delikatesser sælger et bredt sortiment af håndplukkede kvalitetsoste fra Danmark og Europa, samt skinker, pølser og specialiteter.
Der er stort udviklingspotentiale inden for Take Away & færdigretter. Forretningen har allerede samtlige maskiner og andre remedier for at videreudvikle Take Away og færdigretter delen. Dette er prøvet før, og der ligger et stærkt grundlag for yderligere vækst.
Du overtager et køreklar lejemål, hvor de mangeårige lejer har passet og plejet forretningen såvel som inventaret. Skal du have en så driftsklar forretning som muligt? Så er dette muligheden! Vil du kigge nærmere på lokalområdet så tryk her eller vil du vide mere om forretningen så kig her.
Fantastisk gårdhave i Roskilde.
/i På forside, Sjælland /af Camilla R. Kornerup-BangRestaurant med unik gårdhave – midt i Roskildes historiske hjerte
Kun få hundrede meter fra Roskildes hyggelige gågade, finder du denne charmerende og stemningsfulde restaurant – en sand perle med en sjælden kombination af atmosfære, funktionalitet og en fortryllende gårdhave, der gør den helt unik.
Forretningen rummer både en veldisponeret restaurantdel samt en selvstændig butik med egen indgang, der tidligere har fungeret som delikatesse- og vinbutik. Det giver fleksible muligheder – hvad end man ønsker at fortsætte det nuværende koncept eller udvikle nye idéer.
Restauranten er fordelt over flere niveauer, hvilket skaber et dynamisk serveringsmiljø med hyggelige kroge, åbne arealer og et separat private dining lokale til eksklusive middage eller selskaber. De høje lofter, de smukke trægulve og det naturlige lysindfald fra de store vinduer bidrager til en varm og autentisk atmosfære.
Det fuldt udstyrede køkken er funktionelt indrettet med gode adgangsforhold – både til serveringsområderne og til den private gårdhave.
Fra gangen ved køkkenet træder man direkte ud på en rummelig træterrasse omkranset af grønne omgivelser. Her er der plads til over 30 siddende gæster, som kan nyde frokost eller middag i en afslappet og intim oase – midt i byen, men langt væk fra byens travlhed.
En sjældent udbudt forretning, der forener æstetik, beliggenhed og unikke rammer – perfekt til den, der drømmer om at drive restaurant med personlighed og potentiale i hjertet af Roskilde.
Snekken i Vordingborg
/i På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenUnik beliggenhed
Drømmer du om at eje en restaurant med unik havnebeliggenhed og betagende udsigt i Vordingborg? Restaurant Snekken er nu til afståelse!
Denne veletablerede restaurant har en misundelsesværdig placering direkte på havnen, hvilket sikrer konstant interesse fra både lokale og turister. Nyd det dynamiske havnemiljø og den fantastiske udsigt, der skaber en uforglemmelig atmosfære for dine gæster.
Snekken er ugentligt booket til flere selskaber, hvilket giver en stabil indtægtskilde og et stærkt lokalt engagement.
Det gode køkken og menukort har etableret restauranten som et populært spisested med fokus på kvalitet og smag.
Lokalerne er lyse og med udsigt over vandet fra næsten alle borde. Indretningen betyder at det er muligt at have både a la carte og selskab på samme tid.
Grib chancen for at overtage en velfungerende restaurantperle med et solidt fundament og et godt potentiale. Kontakt os for mere information og realiser din restaurantdrøm i Vordingborg!
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Mark (mægler) på 3089 8230.
Femvejens ikoniske restaurant – Charlottenlund
/i København, På forside, Sjælland /af Mark ThillemanFemvejens rundkørsel – bedste placering
I Charlottenlund ligger nogle ikoniske bygninger som alle, der befinder sig i området bare en gang i mellem, kender til.
Vilvordevej 1 er en af disse klassiske bygninger, der som adressen indikerer, var den første bygning på stedet. Dengang i 1907 var der købmandsgaard. I dag huser stedet Restaurant Trattoria Italiana og fra en støvet mark og vej i 1907, er der nu femvejens store rundkørsel der fordeler adskillige lokale som gæster ud i området. Alle ser de denne restaurant med dejlig stor terrasse.
Restauranten er opdelt i to, hvor den ene del af bygningen indeholder køkken og take away og den anden bar og restauranten til siddende gæster eller selskaber.
Køkkenet indeholder inventar til produktion af klassiske italienske retter, fra pizzaoven til store gasblus.
Restauranten er hyggelig med flere små hyggekroge, hvor gæsterne kan sidde lidt mere privat i mindre grupper.
Restauranten ombyggede for få år siden så der nu er en veldrevet take away afdeling. Med lang vej til de nærmeste konkurrenter er restauranten, hvad enten det er take away eller siddenden gæster, meget besøgt og populær i både det lokale miljø samt stort opland.
Restauranten sælges da de to samarbejdspartnere, der har den nu, efter ni (9) år ønsker at prøve noget andet.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Mark (mægler) på 3089 8230.
Stor flot restaurant i Roskilde – NY PRIS!
/i Nedsat pris, Sjælland /af Mark ThillemanUpstairs
En unik mulighed for en passioneret restauratør
Restaurant Upstairs i hjertet af Roskilde byder på en enestående mulighed for at overtage en velrenommeret og charmerende restaurant med en rig historie. Beliggende i den historiske Skomagergade, har restauranten i årevis været et yndet mødested for både lokale og turister, der sætter pris på god mad og hyggelig atmosfære. Allerede i forrige århundrede samledes byens forskellige laug i de gamle lokaler, og selv efter en brand i starten af 1900-tallet fik den nye bygning, som stod klar i 1907 restaurations lokaler så byens traditioner og vaner kunne holdes i hævd.
Gennem hele det 20. århundrede har der derfor været en eller anden form for beværtning eller spisested i lokalerne, og da nuværende ejer overtog i 2013 blev de mange lag tapet og flere lag lofter fjernet for at blotlægge de oprindelige vægge og flotte stuklofter, så restauranten i dag står moderne, men med et rustikt look.
Upstairs er en perle i Roskilde. Den centrale beliggenhed i hjertet af Roskilde, tæt på gågaden og med nem adgang til offentlig transport gør det nemt for såvel de lokale som de mange turister i byen at komme til restauranten, som kan give en rolig pause, når der skal shoppes eller når man er ude som turist og skal finde et sted med god klassisk dansk mad.
Køkkenet er Veludstyret med alt, hvad der kræves for at skabe kulinariske oplevelser i den gode ende af madskalaen.
Gennem årene har Restaurant Upstairs opbygget en loyal kundekreds, det være sig lokale, turistbusser, eller folk der kommer kørende langvejs fra med toget. Fælles for dem alle er, at de sætter pris på den gode mad og den hyggelige stemning.
Som ny ejer af Restaurant Upstairs har du mulighed for at fortsætte, hvor nuværende ejer slipper og overtage en velkørende forretning, der pt. præsterer et overskud på ca. ½ mio. om året. Du kan også vælge at gøre noget helt andet og lave et helt andet koncept. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Mark på 3089 8230.
Slagter Stig & Co. i Stege på Møn – Bud ønskes
/i Butikker, Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Mark ThillemanUnik restaurant og forretning til salg i Stege på Møn, nær Møns Klint. Dette er den ideelle kombi af slagter, catering og familierestaurant.
Nu udbydes en sjælden mulighed for at overtage en unik restaurant og specialforretning til salg beliggende på Steges travle hovedgade, midt i et af Danmarks mest eftertragtede turistområder. Her er du tæt på Møns Klint og UNESCO-attraktioner. Ejendommen spreder sig over klassiske, charmerende bygninger, hvor kvalitet og ægte håndværk går hånd i hånd.
Denne ejendom har gennem tiden rummet succesfuld slagterforretning, cateringvirksomhed, café samt restaurant. Alt er løbende opdateret for at matche markedets krav, ikke mindst med et moderne professionelt køkken, en populær slagterdisk samt hyggelige, stemningsfulde restaurantområder, hvor gæster nemt kan deles op i mindre selskaber eller nyde maden udendørs i den frodige have.
Gæster kan gå direkte til slagterdisken, vælge deres kød og få det tilberedt og serveret i restauranten det er et koncept, der er utrolig populært og skaber lokal opmærksomhed. Restaurantdelen byder på både café og selskaber i flotte lokaler, hvor personalet har sine egne faciliteter med gode kontor- og pauserum.
Særlige fordele:
-
Stort, overdækket gårdmiljø midt i de historiske bygninger
-
Mulighed for udeservering i hyggelig have under gamle træer
-
Moderne tappeanlæg så gæsterne selv kan skænke drikkevarer, registreret automatisk
-
Integreret køkken/moderne slagterafdeling
-
Tæt på Møns Klint, nu på UNESCOs tentative. det vil sige endnu flere turister venter.
Finansiering:
Da der er tale om en slagterforretning stiller ”Mad med mere” en kaution/sikkerhed på kr. 400.000, for den ejer som selv kan lægge noget kontant finansiering i forretningen/restauranten.
Beliggenheden midt i Stege sikrer både masser af lokale og turister. Placeringen er derfor perfekt til at skabe rammen for en unik og profitabel butik, spisested, events eller udvidet catering.
Vil du overtage en driftssikker, veludstyret restaurant- og forretningsmulighed på Møn, hvor brand, håndværk og gæsteoplevelser allerede er i top? Så kontakt Mark på 3089 8230 for uforpligtende dialog og fremvisning.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28 & 22 15 04 58
Mail: camilla@kornerup-bang.com

































































































































































