Take Away i Herlev – BUD ØNSKES
/i Butikker, Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenSushi restaurant i vækst
På Herlev Hovedgade tæt ved stoppested og p-pladser ligger denne lille take away forretning med plads til Siddende gæster både inde og ude.
Der sælges lige nu sushi i forretningen, som er relativt nyindrettet. Sælger har kun haft forretningen i godt 1,5 år men allerede nu kan det ses at kunderne har taget stedet til sig og kvitterer med en øget omsætning.
Forretningen er indrettet med ekspeditionsområde mod Herlev Hovedgade, hvor der også er plads til ca. 12 siddende gæster. Køkkenet ligger mod gården og lagerrum ligger for enden af lang gang, hvor der også er toilet. Køkkenet er indrettet til sushi produktion, men er godkendt til varmt.
Udenfor er der lille fortorvsområde med plads til enkelte siddende gæster.
Ejendommen huser flere catering og take away forretninger, men udlejer er meget opmærksom på at der ikke kommer konkurrerende virksomheder ind.
Forretningen sælges af personlige årsager.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Italiensk restaurant i Dronningmølle
/i Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenIl Vero Siciliano i Dronningmølle
I skønne Dronningmølle, tæt ved vandet og stationen med gode parkeringspladser ligger den sicilienske sandhed – Il Vero Siciliano.
En hyggelig italiensk restaurant med hyggelige siddepladser både inde og ude, hvor den store terrasse er et tilløbsstykke når solen og det luner vejr melder sig.
Restauranten er indrettet i flere åbne rum med bar og betjening centralt i den ene side, hvor fra der er adgang til det velindrettede køkken der har alt, hvad der skal til for at drive et spisested. Inventar står i god stand, selvom alt selvfølgelig er brugt.
Restauranten har de længste åbningstider henover sommeren og kører kun med tre åbningsdage i vinter halvåret. Det har fungeret godt og givet et overskud på ca. 1/3 af omsætningen.
Stedet sælges da sælger ønsker at skære ned på arbedet og så småt forberede sig på pension. Derfor søges der nye kræfter, som reelt kan overtage en velkørende restaurant med mulighed for at tjene penge næsten med det samme.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Hyggelig Café i Lyngby
/i Butikker, København, Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenVelbesøgt morgenmad og frokost café
Centralt i Kgs. Lyngby, tæt på stationen og med en naboblanding af high-end forretninger, liberale erhverv og beboere , ligger Café Mirum, indrettet som en super hyggelig bogcafé med lækre retter til båder morgenmad og frokost.
Forretningen har dejlige store glaspartier ud til gaden, der fylder den hyggelige café med dejligt dagslys selv på en gråvejrsdag. Betjening og køkken er indrettet bagerst i lokalet, hvor der er plads på disken til at displaye de lækre brød og hjembagte kager.
I kælderen er der plads til gæster som gerne sidder og arbejder, holder møder eller afholder mindre selskaber. Det er også i kælderen at der er lokale til lager med køleskabe og reoler.
Køkkenet er godkendt til koldt. Der er installeret stor udsugning, og der skal installeres fedtskiller, hvis der skal ansøges om godkendelse til varmt.
Forretningen har god omsætning og et pænt overskud, som begge er i vækst, den nye ejer kan derfor overtage en god sund forretning med mulighed for at tjene penge med det samme.
Caféen ligger i en erhvervsandel, som evt. også kan handles ved køb af caféen.
Sælger ønsker at afstå af personlige grunde.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Italiensk spisested & take away – Hillerød
/i Butikker, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenIntimt italiensk spisested og take away
På Gågaden i Hillerød ligger Montalbano, en lille autentiske italienske restaurant.
God beliggenhed, gode naboer og et godt kundegrundlag generelt har givet forretningen en god omsætning udelukkende med aften åbent. En ny ejer vil derfor kunne øge omsætningen og med fordel kunne holde åbent til frokost og få glæde af f.eks. den store 10. klasses skole, som ligger få minutters gang fra forretningen.
Restauranten er indrettet med plads til spisende gæster og plads til ekspedition af de mange take away kunder, som også kommer.
Bagerst i forretningslokalet er der separat veldisponeret køkken med plads til tilberedning af diverse retter og selvfølgelig pizzaovne, der er stor udsugning og køkkenet er godkendt til varmt.
Sælger ønsker at trække sig tilbage og, hvis muligt, at lave en hurtig overdragelse
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Lokale til restaurant og spisested – Fredensborg – INGEN afståelse.
/i Butikker, På forside, Sjælland, Udlejning /af Latifa Maria HansenLokaler til restaurant og spisested i smukke Fredensborg
Med Fredensborg Slot som nabo for enden af vejen, ligger bygningen, Slotsgade 3, som et oplagt sted til restaurant eller anden form for spisested.
Bygningen har de seneste år været brugt som selskabslokale med mindre køkken til produktion af maden. Lokalet til gæsterne kan huse ca. 65 siddende gæster. Som vinkel på det det største lokale er et lokale, der har været brugt som bar område. Lokalet til køkken står tomt dog med stor udsugning som går over tag. Der er to kundetoiletter og et personaletoilet.
Bygning og lokaler står med et lidt råt industrielt look med store sprossede vinduer mod gaden, hvor lysindfaldet giver et dejligt naturligt lys et det store lokale.
Udenfor er en fantastisk stor og dejlig terrasse med 50m2 stor parasol, et skønt sted når solen skinner og det er tid til kølige drikke.
Lokalplanen kræver at der skal være spisested i form af restaurant/café/ eller tilsvarende.
Ønsker du at høre mere skal du kontakte Latifa på 4045 4131.
Københavneren i Helsingør
/i Butikker, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenModerne Brunt værtshus med godt overskud
Nu udbydes et stykke sjældent dansk kultur til afståelse.
”Københavneren” i Helsingør er et klassisk brunt værtshus, med et opdateret tvist, beliggende i den gamle bydel i Helsingør. Glem alt om en gammeldags beværtning (bæverding). Her kommer kunder fra hele landet og udlandet for at nyde en god klassisk dansk smørrebrødsfrokost.
Det populære og velbesøgte værtshus er en fast bestanddel i Helsingør og det er tit her såvel unge som gamle slutter byens arrangementer af med snak og glad samvær til de lyse timer.
Hvor mange andre brune værtshuse består under trange kår, er der her tale om en moderne forretning med et overskud på ca. to mio. pa.
Stueetagen er indrettet med køkkenet i halv kælder mod gården. Køkkenet er indrette med plads og inventar til at producere smørrebrød og enkle lune retter. I gadeplan bagerst i forretningen, står den store egetræsbar, med barstole, hvor gæsterne får sig en hyggesnak med hinanden og personalet.
Lokalerne er indrettet med borde og stole, til de spisende gæster. Der er to spillemaskiner, moderne jukeboks, billardbord og en aflukket rygeafdeling.
Som noget ekstra har Københavneren en dejlig gårdhave, hvor gæsterne kan nyde frokosten eller en kølig drik, når der er lunere temperaturer. Bliver solen for skarp eller skulle det regne, er der to markiser, som kan overdække store dele af arealet. I gården findes også køleboks og garage og anden mindre opmagasinering.
En sand perle, som i 2023 kom med i den store coffetable bog ”Kongerigets Stamsteder”, hvor nogle af de mere ikoniske brune værtshuse i Danmark bliver nævnt. Bogen er efterfølgende blevet en slags rejsebog for unge som gamle, der kører rundt med bogen i hånden og besøger de forskellige steder. Noget ”Københavneren” også har mærket til.
Et gammelt mundheld siger ”Hvis det ikke er i stykker, skal du ikke reparere på det”. Sådan er det lidt med Københavneren, forretningen kører på skinner og det er bare at hoppe på og køre med. Så drømmer du om at overtage og videreføre et stykke dansk kultur, hvor du i teorien fortsætter, hvor sælger slap og har mulighed for at tjene penge med det samme, så er det nu, du kan udleve din drøm.
Ønsker du at høre mere skal du kontakte Latifa på 4045 4131 eller på e-mail Latifa@kornerup-bang.com.
Ritz Café og Cocktailbar – Nykøbing Falster
/i Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenModerne café / Restaurant med god omsætning
På det gamle Torv, der er en den største og mest befærdede plads i Nykøbing Falster, og som har historie tilbage til middelalderen, ligger Ritz café og cocktailbar, som et nyt og moderne spisested bygget i 2018.
Bygningen er i moderne nordisk stil og passer godt ind i mellem de ældre bygninger, som omkranser det gamle Torv.
Caféen er moderne indrettet på tre etager, der giver plads til ca. 120 gæster indendørs. Om sommeren nyder gæsterne at sidde udenfor på torvepladsen, hvor der også er plads til mellem 120 og 130 personer.
Køkkenet er moderne og funktionelt indrettet, med afdeling til opvask. Der er diverse opmagasinerings rum, kølerum, og alle inventar nødvendigheder for at kunne drive en velsmurt restaurant/café med god mad og mange gæster.
En lækker velfungerende café/restaurant/cocktailbar, hvor nye ejer ikke behøver at ændre noget med mindre det ønskes.
Stedet sælges af personlige grunde og der er mulighed for at gøre en hurtig handel.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Blandet ejendom m café & bolig
/i Butikker, Investeringsejendomme, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenBlandet ejendom m. lejlighed og café
I populære Tisvildeleje ligger denne ejendom med både bolig og forretning.
Køber har mulighed for at leje bolig eller forretning ud eller selv benytte sig af den ene del og udleje den anden. Ejendommen er en villa fra 1965, som ligger ”på toppen” af Tisvildeleje tæt på stationen og forretningerne i byen.
Boligen er I stueplan og gennemrenoveret i 2021. Indgangen er på siden af huset, fra indkørslen, hvor der plads til et par biler. Umiddelbart indenfor er der dejligt stort opholdsrum med køkken, spiseafdeling og lounge/tv-område med udgang til den semi overdækkede terrasse. Der ud over er der badeværelse med brus, samt to værelser vendt mod haven, det ene med dobbeltdør til lille altan.
Kælderen er gennemrenoveret i 2021 samt indrettet og godkendt til café og har de sidste par år huset en velbesøgt vinbar I sommermånederne. Caféen består af forretning med plads til ca. 20 siddende gæster og ekspedition. I lokalerne bag forretningen er den afblændede indvendige trappe til boligen, som evt. kan åbnes igen. Der er lokale til opvask og endnu et, hvor vandvarmer og teknik er installeret. Fra opvaskerummet er der udgang til kælderskakt som fører til boligens have.
Haven:
Haven er delt i to. Den ene del med en delvis overdækket flise terrasse ud for boligens terrassedør, og dejlig god størrelse græsplæne med buske og gamle træer.
Den anden del af ejendommens have, som vender mod vejen er indrettet med 40 m2 stor træ-terrasse til caféens gæster og er populær når der skal nydes tapas og god vin i solnedgangen.
Nuværende ejer har selv benyttet sig af driften af caféen, og boligen har været lejet ud, men hele ejendommen står lejefrit pr. 1. maj 2024.
Ønsker I mere information skal I kontakte Latifa Maria på 4045 4131 eller e-mail Latifa@kornerup-bang.com
Slagter Stig & Co. i Stege på Møn – Bud ønskes
/i Butikker, Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenForretning og restaurant med fokus på gode råvarer
I et af Danmarks unikke turistområder på Møn, i Stege, ligger denne lige så unikke forretning i bygninger fra den gang godt håndværk var en selvfølge.
Det gode håndværk og den gode forretning har alle dage været stedets fokus, hvad enten det har været i slagterforretningen, cateringvirksomheden eller i den tilhørende café/restaurant. Derfor er der gennem årene gjort forskellige tiltag for at optimere til tidens krav.
Det betyder bl.a. at der er bygget et stort tag over de oprindelige bygningers gårdareal, hvilket nu giver en fantastisk hyggelig atmosfære i restauranten, hvor de gamle bygninger i både i gadeplan og på 1. salen er brugt som en naturlig og autentisk opdeling af de mange gæster, der besøger stedet.
Når tiden er til det, kan gæsterne sidde udenfor under gamle træer i den hyggelige have, som ligger i forlængelse af den tidligere indergård.
Slagterforretningen er sammen med køkkenet moderne indrettet og fungere som en integreret del af restauranten, hvor gæsterne kan gå til køledisken og vælge deres kød, som efterfølgende bliver tilberedt og serveret i restauranten – meget populært.
For at imødekomme personaleudgifter på gulvet er der installeret tappeanlæg i både stue- og 1. sals lokalerne, hvor gæsterne med en nøgle selv tapper drikkevare, som automatisk bliver registreret på kundens regning.
I Baghuset har personalet sine lokaler, som består af kontor, toiletter og frokoststue.
Forretningen/restauranten ligger på Steges ”hovedgade”, hvor såvel turister som lokale kommer forbi, når de bl.a. skal gøres deres indkøb, finde noget at spise efter eller før de drager videre for at gå nedad og efterfølgende bestige Møns klint.
Da der er tale om en slagterforretning stiller ”Mad med mere” en kaution/sikkerhed på kr. 400.000, for den ejer som selv kan lægge noget kontant finansiering i forretningen/restauranten.
Området (Møns klint) er på UNESCOs tentativliste og kan søge om optagelse på verdensarvslisten pr. januar 2024. Dette vil for den rigtige ejer give endnu flere gæster fra området og øge den i forvejen fine omsætning.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Kolonihave erhverv / købsaftale underskrevet
/i Butikker, Investeringsejendomme, Nedsat pris, På forside, Sjælland /af Latifa Maria HansenPlads til minigolf
I Maglebylund, en klassisk dansk kolonihave forening i Dragør sælges nu denne kolonihave bestående af bolig med tilhørende stort erhvervslokale.
Boligen er jf. BBR på samlet 51 m2. Den består af entré med fordelingsgang 2 gode værelser, køkken og badeværelse. Til boligen benytter man en del af erhvervs kvadratmeterne som stue, der er med ovenlys vinduer og i øvrigt meget rummelig.
Erhvervslokalet er jf. BBR på 233 m2. Består af ét stort lokale og tre mindre. I det store lokale er der indrettet køkken med udsugning og vask. Der er store sprossede vinduer mod syd/vest, som giver et dejligt lysindfald i det i øvrigt rustikt indrettede lokale.
Fra erhvervslokalet er der udgang til overdækket terrasse, der har været brugt til opmagasinering af udemøbler. Og fra terrassen er der udgang til baggård, hvor der er plads til renovations sortering.
Lokalerne har mange muligheder og har tidligere huset bl.a. plante- blomsterforretning og livstilsforretning, en minigolfbane kunne dog være en god idé.
Foreningen er en aktiv haveforening med flere årlige fællesarrangementer, hvorfor den ideelle nye ejer bør være en engageret ildsjæl med hang til fælles hygge og måske en slikpose til børnene.
Et 110m2 stort areal foran forretningen står til fri afbenyttelse til borde og bænke og ligger som en del af den fælles parkeringsplads lige overfor foreningens fælleshus.
Sommeren er selvfølgelig den travleste periode, men mange af kolonihaveejerne kommer i deres have hele året og nyder at mødes med naboerne over en fælles kølig drik eller is.
Det er muligt at købe ejendommen for at udleje den til den erhvervsdrivende, men ejendommen står ved salg tom og leje fri.
Inventar: Vaskemaskine, komfur med ovn, emhætte, køle- fryseskab.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa på 4045 4131.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28 & 22 15 04 58
Mail: camilla@kornerup-bang.com