Restaurant med stor terrasse i Vanløse
I et attraktivt og tæt beboet villaområde i Vanløse, få minutters gang fra Kronen, metroen og S-togsstationen, udbydes denne velindrettede restaurant med et af områdets mest attraktive udeserveringsarealer.
Forretningen drives i dag som burgerrestaurant og fremstår både moderne, hyggelig og særdeles funktionelt indrettet. Lokalerne er fordelt på flere åbne og sammenhængende serveringsområder, som skaber en varm og indbydende atmosfære for gæsterne. Ved ankomsten mødes man af en flot og centralt placeret bar med gode arbejdsforhold og plads til både fadølsanlæg, sodavandshaner, cocktails samt kaffekoncept. Hele restauranten fremstår velholdt, og inventaret er løbende vedligeholdt.
Køkkenet er fuldt monteret med moderne udstyr til burgerproduktion, men indretningen giver samtidig gode muligheder for at etablere mange andre typer restaurant- eller cafékoncepter med relativt begrænsede investeringer.
Forretningens helt store aktiv er den fantastiske terrasse og have på privat grund. Her er plads til mere end 80 gæster i solrige omgivelser, hvor aftensolen skaber de perfekte rammer for både middagsservering og sociale arrangementer. Et udeserveringsareal af denne størrelse og kvalitet er sjældent udbudt i København og giver en ny ejer et betydeligt potentiale for øget omsætning og indtjening.
Der er tale om en yderst veldrevet forretning med en attraktiv husleje og en stærk beliggenhed i et område med mange faste beboere, gode transportforbindelser og et stort kundegrundlag lige ved siden af shoppingcentret Kronen.
En oplagt mulighed for den køber, der ønsker en indflytningsklar restaurant med stor terrasse, stærk placering og gode udviklingsmuligheder.

























