Stor og stemningsfuld restaurant ved Christianshavns Torv
Sjældent udbudt restaurantlokale med en fantastisk beliggenhed midt på Christianshavn – få skridt fra Christianshavns Torv og Metro.
Her får du muligheden for at overtage en stor, veldisponeret og yderst synlig restaurant på en af Christianshavns mest attraktive adresser. Beliggenheden er både central og levende med et konstant flow af lokale beboere, erhvervsdrivende, turister og besøgende, der færdes til og fra torvet og metrostationen.
Restauranten ligger side om side med velkendte og stærke naboer som Lagkagehuset og Bodenhoff, hvilket understøtter den attraktive placering og det naturlige kundeflow.
De store skydedørs vinduespartier fylder hele facaden og giver et fantastisk lysindfald samt et flot kig til det pulserende gadeliv. Indenfor mødes man af et stort og indbydende restaurantlokale med en varm og afslappet atmosfære. Her er indrettet med bløde sofaer, loungestole og hyggelige siddeområder, som skaber en behagelig ramme for både frokost, middag, drinks og større selskaber.
Der er mere end 100 siddepladser, hvilket giver et betydeligt kapacitetspotentiale og mulighed for at drive restauranten med en høj omsætning.
Et stærkt og professionelt køkken
Restauranten er i dag indrettet som burgerrestaurant og overtages med et fuldt monteret produktionskøkken. Køkkenet har effektiv udsugning over tag samt en separat opvaskestation, hvilket giver en god og praktisk arbejdsgang.
Den store bar er centralt placeret og byder på god arbejdsplads samt direkte forbindelse til køkkenet. Her er således skabt gode rammer for en effektiv drift, uanset om konceptet skal videreføres eller lokalerne skal danne ramme om et helt nyt restaurantkoncept.
Derudover er der flotte og velindrettede gæstetoiletter, som matcher restaurantens øvrige standard.
Gode faciliteter i kælderen
I kælderen findes yderligere værdifulde driftsfaciliteter med walk-in kølerum, flere separate lagerrum og god tør opbevaringsplads. Det giver optimale muligheder for lagerstyring og en effektiv daglig drift – en væsentlig fordel for enhver restauratør.
En beliggenhed med stort potentiale
Christianshavn er et af Københavns mest charmerende og eftertragtede områder, kendt for sine kanaler, historiske bygninger, hyggelige gader og levende byliv. Christianshavns Torv fungerer som et naturligt samlingspunkt i området, og med Metro lige ved døren er restauranten samtidig særdeles let tilgængelig fra resten af København.
En oplagt mulighed for den etablerede restauratør, der ønsker en stor og professionel restaurant i en stærk beliggenhed – eller for den ambitiøse køber, der ønsker at skabe et nyt og markant restaurantkoncept i hjertet af Christianshavn.
Her får man ikke blot et stort restaurantlokale, men en sjældent udbudt beliggenhed, høj kapacitet og et særdeles velindrettet fundament for videre drift.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28 & 22 15 04 58
Mail: camilla@kornerup-bang.com




























