Populær café ved Frederiksberg Centret – veldrevet og klar til næste ejer
Midt i et af Frederiksbergs mest attraktive handelsområder finder du denne charmerende og særdeles populære café – kendt under navnet Malte P. På kort tid har stedet opnået en stærk position som lokal favorit og tiltrækker dagligt både stamgæster og besøgende, der søger en god kaffe, en let anretning og en afslappet atmosfære.
Caféen fremstår lys, indbydende og stilrent indrettet med en uformel og moderne stemning. Konceptet er enkelt og gennemført med fokus på et lækkert caféudvalg baseret på gode, simple råvarer – en model, der er nem at drive og samtidig yderst rentabel. Åbningstiderne fra tidlig morgen til kl. 18 gør forretningen ideel til dagdrift med et stabilt flow af gæster.
Bag kulissen findes et mindre, men særdeles velindrettet koldt køkken, optimeret til den nuværende drift. Herudover er der et pænt gæstetoilet samt et overraskende rummeligt lager med hele fire store køle-/fryseskabe og gode opbevaringsløsninger til tørvarer.
Foran caféen er der en hyggelig udeservering med plads til 15–20 gæster, hvor eftermiddags- og aftensolen skaber en attraktiv ramme for både kaffe, kølige drikke og lette serveringer i de varmere måneder.
En sjælden mulighed for at overtage en veldrevet og overskuelig café med en stærk identitet, solid omsætning og en af Frederiksbergs bedste beliggenheder.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28 & 22 15 04 58
Mail: camilla@kornerup-bang.com























