Stort professionelt catering- og produktionskøkken med omfattende faciliteter i København NV
Meget sjældent i København udbydes et stort flot og velindrettet produktionskøkken på ca. 380 m², der er særdeles velegnet til catering, storkøkkendrift og professionel fødevareproduktion. Her får du nogle særdeles anvendelige lokaler, hvor der allerede er investeret betydeligt i professionelt køkkenudstyr, store køle- og frysefaciliteter samt gode lager- og personaleforhold.
Af det samlede areal udgør ca. 310 m² produktionskøkken og lagerfaciliteter, mens de resterende ca. 70 m² er indrettet til kontor, administration og personale.
Det store, åbne produktionskøkken er indrettet med flere arbejdsstationer, god bord- og afsætningsplads i rustfrit stål samt professionelle udsugningsinstallationer. Køkkenet er fuldt udstyret med blandt andet fire industriovne, kipgryde, kipstegeplade, professionelt komfur og hætteopvaskemaskine. Hertil kommer professionelle emhætter og udsugningsanlæg, som giver gode rammer for en effektiv daglig produktion.
Produktionsområdet har flisebelagte gulve og vægge, og flere ovenlysvinduer tilfører et behageligt naturligt lysindfald. Der er desuden et særskilt opvaskeområde med gode arbejdsfaciliteter til håndtering af større mængder service og køkkenudstyr.
En af de helt store kvaliteter er den omfattende køle- og frysekapacitet med hele tre store kølerum og et separat fryserum. Hertil kommer separate lager- og depotområder med plads til tørvarer, emballage og øvrigt driftsmateriel. Det giver gode muligheder for at håndtere både råvarer og færdigproducerede fødevarer i større mængder.
Administrations- og personaledelen omfatter kontor- og opholdsrum med naturligt lysindfald, trægulve og tekøkken samt omklædningsfaciliteter med garderobeskabe til medarbejderne. Der er således gode muligheder for at samle både produktion, administration og personale under ét tag.
Adgangsforholdene er ligeledes praktiske med portadgang fra gårdarealet, hvilket giver gode muligheder for varelevering, afhentning og den daglige logistik. Der medfølger desuden tre parkeringspladser.
Som en yderligere mulighed kan der tilknyttes et separat kælderlejemål på anslået 50 m², som kan anvendes til ekstra lager og opbevaring. Kælderen er et selvstændigt lejemål og indgår ikke i de 380 m².
Alt i alt får du her nogle særdeles veludstyrede produktionslokaler med en omfattende eksisterende køkkeninstallation og faciliteter, som kan være både bekostelige og tidskrævende at etablere fra bunden. Lokalerne egner sig særligt godt til cateringvirksomheder, storkøkkener, måltidsproduktion, foodservice og andre fødevarevirksomheder med behov for professionelle produktionsforhold og god kapacitet.
En oplagt mulighed for den etablerede virksomhed, der ønsker at udvide, eller for den ambitiøse iværksætter, der ønsker at komme godt fra start i professionelle rammer.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28
Mail: camilla@kornerup-bang.com


