Burger Bar i København K –med attraktiv beliggenhed.
I hjertet af København K, på hyggelige Dronningens Tværgade, udbydes denne fine og veldrevne burgerrestaurant til salg. Beliggenheden er særdeles attraktiv – kun få skridt fra metroen ved Kongens Nytorv, i kort afstand til Amalienborg og omgivet af både eksklusive boliger, hoteller og markante seværdigheder. Området er kendt for sit konstante flow af både turister og københavnere året rundt, hvilket skaber et stærkt og stabilt kundegrundlag.
Restauranten fremstår med en gennemført og charmerende 80’er-inspireret indretning med farverigt inventar og iøjnefaldende vægdekorationer, som understøtter det uformelle og populære burgerkoncept. Stemningen er hyggelig og intim – et sted hvor gæsterne føler sig velkomne, hvad enten det er til en hurtig frokost eller en afslappet middag.
Bag facaden gemmer sig et overraskende rummeligt og funktionelt køkken med gode arbejdsstationer, separat opvaskeafdeling samt rigelige opbevaringsmuligheder. Her er optimale rammer for effektiv drift og høj kvalitet under service.
Lokalerne rummer desuden potentiale for andre koncepter inden for samme kategori – dog kan lejemålet ikke anvendes som pizzeria.
En oplagt mulighed for den rette køber, der ønsker en veldisponeret restaurant med stærk placering i et af Københavns mest eftertragtede kvarterer.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28 & 22 15 04 58
Mail: camilla@kornerup-bang.com














