Sjældent udbudt take-away beliggenhed i hjertet af Frederiksberg
Med en helt fantastisk placering lige over for Frederiksberg Centret og få skridt fra metroen udbydes denne attraktive take-away restaurant. Beliggenheden er ganske enkelt i særklasse med CBS, Frederiksberg Bibliotek, biograf, hoteller og et væld af butikker i umiddelbar nærhed. Her ligger man midt i et af Frederiksbergs mest trafikerede knudepunkter, hvor der dagen igennem er en konstant strøm af studerende, lokale beboere, handlende og turister.
Restauranten fremstår som en hyggelig og velfungerende take-away forretning med et godt kundeareal, hvor gæsterne både kan nyde maden på stedet eller vente på deres bestilling. Bagtil findes et fuldt monteret køkken med mulighed for at åbne op, ligesom der er gode faciliteter med lagerplads, kontor og personaletoilet.
Lokalet anvendes i dag til take-away, men giver mulighed for at videreføre eller udvikle en lang række forskellige madkoncepter. En oplagt mulighed for den etablerede restauratør eller iværksætteren, der ønsker en synlig placering med et stort kundegrundlag og masser af liv omkring sig.
Dog kan lokalet ikke sælges til pizzeria.
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28
Mail: camilla@kornerup-bang.com














