I Dronningmølle i Nordsjællands sommerland
I Idylliske Dronningmølle få hundrede meter fra den dejlige sandstrand og endnu kortere afstand til stationen, ligger Sydens vine og delikatesser.
Forretningen har god omsætning på … ja, sydens vine og delikatesser og har, udover salg i butikken og take away, den skønneste have, hvor gæsterne kan sidde og nyde det gode vejr imens de spiser tapas frokost og kommer i rigtig sydlandsk stemning.
Forretning består af butik med plads til udstilling og lettere opbevaring af varer. Der er kølediske og et mindre køkken til tilberedning og anretning.
Bag forretningen, mod haven, er der havestue med plads til ca. 25 siddende gæster og udenfor er der stor grøn plæne med blomsterkummer og krukker til at sætte den rette stemning. Haven har plads til 40 – 50 siddende gæster afhængig af, hvor meget plæne man udnytter. Nuværende ejer benytter kun ca. 2/3 og lader børnene lege på resten.
Kunder der kommer i egen bil, har nem og gratis parkering lige ved siden af haven.
En skøn forretning, hvor nuværende ejer selv henter vine hjem fra middelhavslandene til sine kunder, der sætter pris på at kunne købe hele kasser fra deres ynglings områder i Syden.
Nuværende ejer har haft forretningen i 12 år, men er ved at nå pensionsalderen og håber at kunne give teten videre til yngre kræfter. Selvom sælger ønsker en hurtig afståelse, vil en overtagelse i løbet af foråret også være velkommen og der stilles ikke krav til at forretningen videreføres med samme tema.
I ejendommen ligger også en lejlighed, som evt. også kan lejes, hvis man ønsker at bo meget tæt på arbejdet.
Ønsker du at høre mere er du velkommen til at kontakte Latifa Maria på 4045 4131 eller sende en mail til Latifa@kornerup-bang.com
Adresse, telefon og mail
1711 Copenhagen V, Denmark
Telefon: 51 51 47 28 & 22 15 04 58
Mail: camilla@kornerup-bang.com